Sydvestjyllands Efterskole ønskede at vise skolens værdier og fællesskab på en ny måde – med fokus på, at hver elev er vigtig, og at skolen altid ønsker det bedste for dem. Musikvideoen Vi kan godt li’ dig blev til i tæt samarbejde mellem skolens musiklærer, eleverne og mig.
Eleverne synger selv i videoen, som er optaget overalt på skolens område – fra klasselokaler til værksteder og haller – og giver et levende indblik i skolens fag, hverdag og omgivelser. Jeg stod for optagelse og redigering, og udviklede videoens udtryk i tæt dialog med skolens lærere, ud fra deres idéer og ønsker.
Videoen bruges som markedsføring på sociale medier, hjemmeside og ved events – og fungerer som en alternativ rundvisning, hvor skolens liv og energi får lov at stå tydeligt frem.