Alt fra scenelys til walkies. Vi tager os af alt det praktiske, så du kan koncentrere dig om det vigtige.

Hos brfrst ved vi, at et godt event ikke opstår af sig selv. Det kræver planlægning, overblik og ikke mindst styr på detaljerne – både før, under og efter.

Vi har mange års erfaring med både store og små events. Det kan være alt fra en mindre koncert, et firmaarrangement, en teaterforestilling eller noget helt andet. Uanset størrelse og type hjælper vi dig med at få alt til at spille. Vi tilbyder assistance med planlægning, afvikling, teknik, lysdesign og meget mere – og vi er vant til at være dem, der holder overblikket, så du ikke skal gøre det.

Har du styr på det meste, men mangler det sidste grej? Vi tilbyder også udlejning af udstyr, uanset om du har brug for hjælp til opsætning eller klarer det selv. Hos os kan du leje:

10 moving heads, 2 lasers, 2 hazers og 6 walkie talkies.

Vi tilpasser os dit behov – om du blot skal bruge udstyr, har brug for ekstra hænder på dagen, eller har brug for at vi tager teten fra start til slut.

Vi er ikke bange for at tage nye udfordringer op, men vi siger også ærligt til, hvis vi ikke er de rigtige til opgaven. Hos os handler det om samarbejdet og løsningen – så du kan fokusere på at skabe en god oplevelse for dem, der deltager.

Klar til at få styr på detaljerne? Vi er klar, når du er.